Sangtræning

Sangtræning

 

Dysfunktionel sangstemme

Oplever du at din sangstemme er blevet ukontrollabel, bliver du hæs, når du belaster stemmen, eller fører sang til irritation i halsen? Er dit register indskrænket, eller har du svært ved at sætte styrke på stemmen uden at skulle anstrenge dig, når du synger? I så fald kunne det tyde på, at du ikke bruger din sangstemme hensigtsmæssigt, og at du ville have gavn af sangtræning under et logopædisk lup. En hensigtsmæssig koordination mellem stemmens støtte, selve lydproduktionen og formningen af lyden er afgørende for, at du kan anvende din sangstemme uden anstregelse og uden begrænsninger, og en god sangteknik er afgørende for at opretholde stemmesundheden tiltrods for store krav til stemmen. 

Sådan træner du din sangstemme

Træningen består i logopædisk intervention, hvor du lærer at fralægge dig gamle, uhensigtsmæssige motoriske vaner, som begrænser din sangstemme, og du opøver nye hensigtsmæssige vaner, som gør at du kan synge uden anstrengelse og uden begrænsninger, så du kan udnytte din sangstemmes fulde potientiale.

Uagtet om du er professionel, glad amatør eller bare gerne vil lære at synge, så er der hjælp at hente i Aarhus Stemmeklinik.